DMF Randers fejrer Carl Nielsen, Danmarks nationalkomponist

Facebookmail

– og alle randrusianere er inviteret til levende og gratis koncert 

Carl NielsenSct. Mortens Kirke tirsdag d. 27. oktober kl. 19:00.

Kom og syng med på de dejlige Carl Nielsen sange, som Jeg ved en lærkerede, Underlige aftenlufte og Jens Vejmand.
Lyt til uddrag af komponistens klassiske værker, spillet af en lokal strygekvartet. Hør hvordan en rytmisk duo puster nyt liv i de kendte sange. Og lev med i fortællingerne om Carl Nielsens liv og musik.

DMF Randers fejrer i år Spil Dansk med musik af Carl Nielsen, som har 150 års fødselsdag i år, og den lokale afdeling inviterer til koncert, hvor publikum også kan være med.
Det er lokale, professionelle musikere, som fortolker Carl Nielsen musik – både klassisk og rytmisk – og de akkompagnerer fællessangene, så alle ved koncerten kan være med i musikken.
Det hele bliver bundet sammen af små fortællinger om Carl Nielsens liv og hans musik, som Vibeke Bonde Persson vil stå for.

Der er fri entré til koncerten, og små som store er velkomne.

Læs mere om musikerne her.