Kammermusikforeningen BRAGE ved VÆRKET’s 25 års jubilæum

Facebookmail

Kammermusikforeningen BRAGE i Randers afholder den 4. oktober en jubilæumskoncert i anledning af VÆRKET´s 25 års jubilæum.

OBS! DMF-medlemsrabat gives til denne koncert
Billetter sælges til 80,- pr. stk. til DMF-medlemmer samt deres ledsagere.

 

BRAGE

 Susanja Nielsen                          Charlotte Norholt                      Stefan Baur

 Violin og bratsch                               Fløjte                                               Saxofon

 

Koncertens tre solister er alle opvokset i Randers i den periode Værket har eksisteret, og har alle skabt sig en national og international karriere.

 


Charlotte Norholt, der af den internationale presse er blevet kaldt ”fløjtens urstemme”, har tidligere været solofløjtenist i Aarhus Symfoniorkester og er nu ansat i Ensemble MidtVest. Ved koncerten spiller hun Sergei Prokofievs Sonate opus 94 og Franz Schuberts Variationen über “Trockne Blumen”.

Med sig har hun Martin Qvist Hansen på klaver, pianist i Ensemble MidtVest.


Susanja Nielsen har optrådt som solist med orkestre i Danmark, Sverige, Tyskland og USA. Hun spiller både violin og bratsch i kammerensembler i Europa og som solist. Ved koncerten spiller hun Robert Schumanns Märschenbilder, op. 113 på bratsch og Johannes Brahms’ Sonate nr. 3 på violin.

Med sig har hun Yasuko Takahashi på klaver.


Stefan Baur er en af Danmarks mest fremtrædende saxofonister i både det klassiske og nyere repertoire. Han er medlem af Trio Zoom og bagmand til forestillingen  “The fool – en avantgarde cabaret”, som spilller på Det Kongelige Teater i april 2016. Ved koncerten spiller han Astor Piazollas Oblivion og Graham Fitkins Gate.

Med sig har han Tanja Zapolski på klaver.


Koncerten finder sted i Værkets koncertsal søndag den 4. oktober kl. 15.00