Konsekvens 2015

Facebookmail

11144474_935461329852239_6112218172125824881_nKonsekvens Festival har siden 2011 været en enestående platform for lokale up-and-coming musikere og kulturskabere.

Her mødes nichekulturen med den etablerede ungdomskultur om at skabe et unikt ungdomsarrangement i Randersugen.

Igen i år har Konsekvens Festival indgået samarbejde med Talent 015, som har den anerkendte musiker Kent Olsen ved roret. I et sangskrivningsprojekt med nogle af de udvalgte talenter, skal der skrives nye originale sange sammen med mere etablerede sangskrivere. Disse nye sange kan man høre første gang fredag d. 14. august kl. 20.00, når Talent 015 skyder Konsekvens Festival i gang med en dejlig intimstemt koncert i Underværkets store sal.
Lørdag d. 15. august begynder livemusikken allerede kl. 16.00, når up-and-coming bands giver deres bud på, hvad der rører sig blandt Randers’ unge musikere.

Kig forbi Jens Otto Krags plads og Underværket/Kaosambassaden, Stemannsgade 9, 8900 Randers, d. 14.-15. august og oplev en bred vifte af ungdomskultur præsenteret af lokale unge.

Følg også festivallen facebook:https://www.facebook.com/KonsekvensFestival

DMF Randers vil være til stede ved arrangementet, og her vil de unge have muligheden for at få en god snak med vores repræsentanter om, hvad man kan bruge DMF til, når man er på vej til at gøre karriere indenfor musikken.