Tak for en god generalforsamling i går på Skovbakken! Det er med stor glæde og nysgerrighed, at jeg er tiltrådt posten som ny bestyrelsesforperson. Bestyrelsen består af Karen Holm, Louise Negro og jeg. Vi glæder os til at samarbejde med medlemmer, kommende medlemmer og de øvrige kulturaktører i Randers, om gode, meningsfulde aktiviteter. Mange hilsner fra Karoline Budtz
DMF Randers har fået ny formand. Herunder fortæller Jacob selv lidt om sin baggrund som musiker.
“Mit navn er Jacob Venndt, jeg er 43 år gammel og bor i Randers C sammen med min delesøn, Eigil på 10 år.
Jacob Venndt – Ny formand for DMF Randers
Det er med stor glæde, at jeg overtager formandskabet i DMF Randers, og i det følgende vil jeg kort fortælle lidt om mig selv og min baggrund.
Jeg er født i Århus, men er vokset op i Randers. Jeg gik på Randers Lilleskole, Paderups Amtsgymnasium, MGK på Randers Musikskole, inden jeg søgte optagelse på Det Jyske Musikkonservatorium og kom ind i 1998. Jeg studerede her som rytmisk kontra og elbassist på musikerlinjen med diplomår (6 år i alt p.g.a et delt orlovsår) og herefter med solistklasseoverbygningen på 2 år med debutkoncert i sep. 2006. Jeg blev boende i Århus indtil sommeren 2013, hvor jeg vendte tilbage til Randers.
Jeg har siden min debut fra DJM levet af at være freelancemusiker og spillet en masse jazz, men også rock og popkoncerter med forskellig orkestre over hele landet, i Sverige, Norge, England, Tyskland, Schweiz, Kroatien, Canada og så langt væk som New Zealand.
Herudover har jeg spillet mange skolekoncerter for Levende Musik i Skolen i forskellige konstellationer, en masse teaterkoncerter, revyer, kirkekoncerter, firmaevents og til privatefester som selskabsmusikant.
Jeg har i perioder vikarieret som MGK hovedfags og sammenspilslærer på Århus og Randers musikskole, samt været fastansat MGK-lærer på Koldingmusikskole fra 2010-2013. Jeg har sideløbende med alt dette, suppleret med at skrive musik til teaterforestillinger og også selv medvirket som skuespiller i flere turnerende forestillinger.
Jeg komponerer også sange og salmer, og har medvirket som studiemusiker på mange indspilninger gennem tiden.Jeg vandt Dansk Jazz Forbunds landsdækkende konkurrence i 2001 med mit orkester “Jacobs Scrapbog”, modtog i 2005 Holstebros Musikpris og i 2018 vandt jeg en Music Award for årets børnejazzorkester. Jeg er herudover sponsoreret af det japanske mundharpefirma Suzuki.
Siden 2013 har jeg haft en stærk tilknytning til Randers Teater og har skrevet musik til og medvirket som musiker, kapelmester og skuespiller til mange både stationære og turnerende opsætninger her. Jeg har, på egen hånd, tidligere skabt og været vært for forskellige musiktilbud i Randers: Musiksalonen i Vestergade i samarbejde med Turbinen og Værket https://www.facebook.com/jacobvenndt/videos/10157383529939361 og Kulturklinikken i Kristrup. https://www.facebook.com/jacobvenndt/videos/10156792444229361
Jeg fortsætter efter sommerferien som orgelstuderende på hovedlinjen på Vestervig Kirkemusikskole og udover kontrabas, elbas og alle mulige slags mundharper, spiller jeg også på klaver, tenorguitar og ukulele, harmonika, klokkespil, små fløjter, lommeinstrumenter af forskellig art, sav, samt div. percussioninstrumenter og så er jeg forsanger i mange af de orkestre, jeg er med i. Jeg har desuden stor erfaring med at indspille og producere musik og også med at producere video hertil. Her er en video, jeg lavede under første lockdown i foråret 2020. En genfortolkning af Bob Dylans “The Times They Are A-Changing” – hvor jeg brugte alle instrumenterne i min stue: https://www.facebook.com/jacobvenndt/videos/10158189756974361
Generelt ønsker jeg at knytte stærkere bånd til byen og gøre mit til, at Randers blomstrer endnu mere musikalsk og kulturelt, og udover at påtage mig rollen som formand for DMF, er jeg således også bestyrelsesmedlem i Jazzens Venner i Randers.
Områder som lokalmusikken og den spirende talentmasse i Østjylland er mærkesager for mig, som jeg – i samarbejde med bestyrelsen og andre lokale initiativer – vil forsøge at stimulere efter bedste evne.
Kom og jam med på Tante Olga Efteråret byder på en ny sæson af Blues Jam, hvor alle musikere er velkomne til at spille med – eller komme og lytte og måske få inspiration.
Jam-aftenerne er arrangeret i et samarbejde mellem Blues Night Randers, Tante Olga og DMF Randers. De to aftener med blues-jam styres af professionelle musikere som værter, inspiratorer og igangsættere.
Blues Night Randers melder, at der var rigtig god gang i forårets jam-aftener.
De næste jam-aftener er: Torsdag d. 10. oktober kl. 20-23, hvor Jake Green er vært Torsdag d. 14. november kl. 20-23, hvor Ole Frimer er vært.
Seneste kommentarer