Wiener Sängerknaben

Facebookmail

bragewienersanger_996x560_acf_croppedOnsdag den 2. marts 2016 kl. 19.30. Sct. Peders Kirke

De verdensberømte Wiener Sängerknaben, der har eksisteret siden 1498, omfatter i dag 100 sangere mellem 10 og 14 år, fordelt i fire koncertkor. Et kor med ca. 30 af disse talentfulde drenge kan man opleve ved en koncert, som Kammermusikforeningen Brage arrangerer i samarbejde med Sct. Peders Kirke i Randers.
Indtil 1918 var Wiener Sängerknaben tilknyttet Habsburger-hoffet, men i 1920´erne blev koret en privat forening. De fire kor giver godt 300 koncerter om året på turneer over hele verden. Desuden optræder drengene regelmæssigt i Wien sammen med bl.a. medlemmer af Wiener Philharmonikerne.
Repertoiret er bredt og går fra middelalder til nutid og fra motetter over lieder til filmmusik.

 

Bestil billetter på Værket tlf 89 13 51 10 eller køb billet her.