Vil du have en karriere i musikbranchen?

Facebookmail

Foredragsshow Søren Andersen og Mikael Højris

Dansk Musiker Forbund – Musikermøder

10. november 2015, kl. 19.00
Café Von Hatten, Von Hatten Stræde 7, 8900 Randers C

Fri entré – alle er velkomne.

 

Søren Andersen, guitarist, producer, sangskriver og Mikael Højris, branchekonsulent i DMF vil gennem anekdoter, røverhistorier og cool facts fortælle hvad der skal til for at leve og overleve i musikbranchen – hvordan man får en pladekontrakt, hvordan man bliver ”bass-vikar” i DAD, hvordan man undgår at begå alt for mange fejl osv.

 

Søren Andersen har taget sin uddannelse ”on the road”. Søren har spillet med en perlerække af danske musikere og turneret verden rundt med bl.a. Mike Tramp, Marco Mendoza og Glenn Hughes, han nar været ”bass-vikar” i DAD og turnerer flittigt med sit eget projekt: ELECTRIC GUITARS. Søren er desuden ”ambassadør” for bl.a. Yamaha Guitars, TC Electronics og Marshall Amplification.

Søren han har prøvet så at sige alt og vil fortælle om at været booker, producer, studiemanager, sangskriver, sanger, guitarist, pladeudgiver og om sit nyeste projekt: Electric Guitars.

Læs mere om Søren på: www.electricguitarsmusic.com

Mikael Højris har en fortid som rockbassist, sanger, baggeartekniker og tourmanager. Mikael har i de seneste mere end 30 år rådgivet musikere og bands om alle tænkelige forhold indenfor musikbranchen.

Mikael vil fortælle om pladekontrakter, KODA-rettigheder, managementaftaler, streaming af musik og om hvordan man undgår at komme alt for galt afsted i musikbranchen.

Læs mere om Mikael og Musikbranchen på: www.musikbranchen.dk

Del gerne arrangementet med alle dine up-and-coming musikervenner på facebook.

Er du ked af, at du ikke kan komme d. 10. november? Fortvivl ikke – du har også muligeden for at deltage i dette fede arrangement d. 27. oktober kl. 19.00 i Viborg.
Sted: STUDENT HOUSE 111 (Ammunitionsvej 1 8800 Viborg)

 

 

Opdatering af oplysninger

Facebookmail

images9F477QQKDer er desværre stadig nogle af vores medlemmer, som ikke har rettet deres personlige oplysninger efter adresseskift, ændring af telefonnummer, men også e-mail-adresse, og går derfor glip af informationer om alt fra kurser, koncertarragementer til en hel række af forskellige medlemstilbud.

Derfor opfordrer vi vores medlemmer til at logge ind på http://www.dmf.dk/mitdmf/login/ og tjekke, at alle oplysninger er korrekte under rediger din profil.

 

Mini-musik-messe

Facebookmail

Deltag i dette spændende arrangementet fra vores naboafdeling, Djursland. Alle er velkomne!

 

Download (PDF, 1.17MB)

Kammermusikforeningen BRAGE ved VÆRKET’s 25 års jubilæum

Facebookmail

Kammermusikforeningen BRAGE i Randers afholder den 4. oktober en jubilæumskoncert i anledning af VÆRKET´s 25 års jubilæum.

OBS! DMF-medlemsrabat gives til denne koncert
Billetter sælges til 80,- pr. stk. til DMF-medlemmer samt deres ledsagere.

 

BRAGE

 Susanja Nielsen                          Charlotte Norholt                      Stefan Baur

 Violin og bratsch                               Fløjte                                               Saxofon

 

Koncertens tre solister er alle opvokset i Randers i den periode Værket har eksisteret, og har alle skabt sig en national og international karriere.

 


Charlotte Norholt, der af den internationale presse er blevet kaldt ”fløjtens urstemme”, har tidligere været solofløjtenist i Aarhus Symfoniorkester og er nu ansat i Ensemble MidtVest. Ved koncerten spiller hun Sergei Prokofievs Sonate opus 94 og Franz Schuberts Variationen über “Trockne Blumen”.

Med sig har hun Martin Qvist Hansen på klaver, pianist i Ensemble MidtVest.


Susanja Nielsen har optrådt som solist med orkestre i Danmark, Sverige, Tyskland og USA. Hun spiller både violin og bratsch i kammerensembler i Europa og som solist. Ved koncerten spiller hun Robert Schumanns Märschenbilder, op. 113 på bratsch og Johannes Brahms’ Sonate nr. 3 på violin.

Med sig har hun Yasuko Takahashi på klaver.


Stefan Baur er en af Danmarks mest fremtrædende saxofonister i både det klassiske og nyere repertoire. Han er medlem af Trio Zoom og bagmand til forestillingen  “The fool – en avantgarde cabaret”, som spilller på Det Kongelige Teater i april 2016. Ved koncerten spiller han Astor Piazollas Oblivion og Graham Fitkins Gate.

Med sig har han Tanja Zapolski på klaver.


Koncerten finder sted i Værkets koncertsal søndag den 4. oktober kl. 15.00

 

 

Musikermøde: Dagpenge fra A til Z

Facebookmail

csm_Dagpengelabyrinten_web_skale__rbar_Jan_Soerensen_c1db25ae8dSom musiker kan det være en særlig udfordring at finde hoved og hale i et dagpengesystem, der er tilrettelagt for almindelige lønmodtagere. Der kan eksempelvis være regler, hvor dine forhold er anderledes, eksempel-vis hvis du underviser.

 

I september kan du blive klogere på dagpengefor-holdene for dig som musiker. DMF’s A-kasseService holder arrangementer i København og i Aarhus , hvor du kan møde din a-kassemedarbejder og få vejledning til dagpengesystemet, så det passer til dit musikerliv.

Arrangementerne finder sted:

  • Aarhus, 15. september 2015 kl. 16-18, DMF Aarhus, Vestergade 19, 2, 8000 Aarhus C (Se Facebook event)
  • København, 16. september 2015 kl. 16-18, DMF Sankt Hans Torv 26, 2200 København (Se Facebook event)

Du tilmelder dig mødet ved at sende en mail til dmf@remove-this.dmf.dk. Husk at angive i hvilken by, du vil til møde.

 

Arrangementerne bliver en tour de force i dagpengereglerne for dig som musiker. Bliv blandt andet klogere på:

  • Supplerende dagpenge som underviser og musiker
  • E-indkomst
  • Selvstændig virksomhed eller lønmodtager
  •  Sygeforsikring for selvstændige
  • Jobsøgning i udlandet
  • Social sikring ved arbejde i udlandet

 

Vi glæder os til at se dig.

Musikerdag 2015

Facebookmail

Vores naboafdeling Aarhus holder musikerdag d. 17. september 2015 kl. 16:30 til 22:00 på Monorama i Aarhus.

musikerdag_640x360

 

Se det flotte program her:

Oplæg på scenen

16:30 – 18:00: Kristian Koch – Styrk bandets sceneoptræden (Se mere her)

18:15 – 19:15: Jesper Mardahl og Signe Tobiassen – Act As Business (Se mere her)

19:45 – 20:30: Anders Bøtter (P3 og P6Beat) – Ny musik i radioen (Se mere her)

21:00 – 22:00: Live clinic og koncert med I’ll Be Damned (Se mere her)

 

Koncerter i 40’eren

18:00 – 18:15: Minikoncert lokalt band

19:15 – 19:30: Minikoncert lokalt band

20:30 – 20:45: Minikoncert lokalt band (Navne offentliggøres løbende)

 

Grejtest i 4Sound øvelokale/M14

17:30 – 21:00: Musikforretningen 4Sound byder på grejtest og showcase løbende i tidsrummet.

 

Demosessions på Orange gang – Nord

16:30 – 21:00: Demosessions m/Stefan Facius, Marie Frank og Søren Balsner (Se mere her)

Demosessions er din og bandets mulighed for at få feedback på jeres musik, PR materiale, hjemmesider, videoer etc. af tre kyndige musikere og branchefolk. Du og bandet får ca. 30 min på dagen, hvor I sidder sammen med disse coaches.

Tilmelding er påkrævet. Ansøg på: https://podio.com/webforms/11911077/823544

 

KLIK Fotosessions:

13:00 – 21:00: Klik Fotosessions med Peter Svendsen.

Klik Fotosessions foregår i og omkring MONORAMA. Det er din og bandets mulighed for at få opdateret band/pressefotos.

NB! DER ER IKKE FLERE LEDIGE PLADSER!

 

Audiovox: Formstøbte ørepropper:

16:30 – 21:00: Audiovox formstøbning foregår i ‘Orange stue’.

Ingen tilmelding, du møder bare op.

 

Mød desuden forskellige af musikkens organisationer i ‘Orange stue’ og i ‘Orange gang nord’.

Baren er åben hele vejen igennem

Pølser og diverse kan købes i løbet af eftermiddagen/aftenen